Ejendomsmarkedet i Berlin

Læs om ejendomsmarkedet i Berlin:

  • Ibsen & Partners GmbH har arbejdet i ejendomsmarkedet i Berlin siden 2005. Vi er i dag endnu mere overbeviste om, at ejendomsmarkedet i Berlin er inde i en langvarig positiv udvikling. Finanskrisen har sat dybe spor i ejendomsmarkedet. Flere store selskaber kæmper stadig med følgerne af krisen, nogle er mere eller mindre under administration og rigtig mange ejendomsselskaber er gået konkurs. Nogle få solide og seriøse selskaber er kommet helt fornuftigt gennem finanskrisen. Heriblandt Ibsen & Partners GmbH der, bl.a. i kraft af en fornuftig og nøje sammensat portefølje, et meget indgående lokalt kendskab til Berlin, professionel håndtering og ikke mindst tilstedeværelse med kontor og personale i Berlin, er kommet godt og styrket igennem finanskrisen.

 

  • Ibsen & Partners GmbH ser i dag endnu mere positivt på udviklingsmulighederne i ejendomsmarkedet i Berlin. Berlin har, trods statistikken for lejepriserne og salgspriserne der stiger år for år, de laveste kvadratmeterpriser på boliger af alle storbyer i hele verden, Der er lang vej inden Berlin når de øvrige hovedstæder og storbyers tal. Berlin er, med sine 3,5 mill. indbyggere, hovedstaden i Tyskland med over 80 mill. indbyggere. Berlin er Europas 5. største by. Sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland er siden murens fald, for 26 år siden, tilendebragt. Tyskland har verdens 4. største økonomi og den absolut største økonomi i Europa. Flere og flere store multinationale firmaer flytter deres hovedsæde til Berlin. Der er nettotilvækst af indbyggere i Berlin i 2014 ca. 50.000. Spørgsmålet er så om boligpriserne i verdens billigste storby vil stige eller falde? Vi kan ikke spå, men vi tror på at boligpriserne i Berlin vil stige de næste mange år. Minimum til et niveau på linje med München, Hamburg, København, Stockholm og andre sammenlignelige storbyer og hovedstæder i Europa.